Thyholms sjældne græshoppe (Bragt i Naturnyt 2007)

Jeg har boet næsten hele mit liv på Thyholm uden at have hørt om græshopperne! Det var først, da jeg fik fat i Ole Fogh Nielsens bog ”De danske græshopper”, at jeg opdagede det: Thyholm er kerneområde for én af Danmarks sjældneste græshopper! Nu er vi på Thyholm ikke vant til de store sjældenheder, så jeg tog den spændende nyhed til mig. De græshopper ville jeg prøve at finde.

Nu må jeg hellere skynde mig at fortælle, hvilken græshoppe det drejer sig om. Det er Cikadegræshoppen (Metrioptera roeseli), der trods navnet ikke har noget med cikader at gøre. Græshopper kan være svære at kende fra hinanden - de bestemmes ofte bedst på sangen – men med Cikadegræshoppen er der ingen problemer. Det er én af vore smukkeste græshopper, og arten kendes let på de skarpt afgrænsede rande på pronotums sidelapper og de gule pletter på siden af de første bagkropsled. (Pronotum er den sadelformede plade, græshopperne har ved skuldrene). Længde er 13 – 20 mm, farverne er grøn-brune, og vingerne er normalt korte. Eneste forvekslingsmulighed er den nære slægtning Hedegræshoppen. Her er det kun pronotums bagerste del, der er forsynet med en lys rand. Hedegræshoppen er også mørkere.

Billedtekst: Cikadegræshoppe (han) – Lyngs, 18. september

Cikadegræshoppen har syv nymfestadier, og nymferne er brune i starten. De kendes ligesom de voksne græshopper på de lyse rande på pronotums sidelapper. De første nymfestadier mangler vingerne. Efter de forskellige hudskifter bliver vingerne mere udviklede. Nymferne er til stede fra maj og frem til juli, og de voksne kan findes fra juli og frem til oktober – i milde efterår helt ind i november. Sangen er en vedvarende, cikadelignende snurren, der kan vare adskillige minutter. Den er kraftig og kan høres på 20 meters afstand - især på varme solskinsdage. Hunnen synger ikke, men vil ofte kunne findes nær de syngende hanner. Hun er noget større end hannen.

Billedtekst: Cikadegræshoppe (hun) – Lyngs, 18. september. Man ser tydeligt hunnens mørke læggebrod. Græshoppen ser ud til at mangle et bagben. Det hænger måske sammen med, at grøftekanterne blev slået kort før billedet blev taget.

Ifølge græshoppebogen fra 2000 skulle Cikadegræshoppen kunne findes ved Bøtø på Falster, ved Vester Vedsted sydvest for Ribe og så altså på Thyholm samt i Sydthy syd for en linje Draget - Boddum. Alle tre steder, der ligger langt fra hinanden, skulle græshoppen være almindelig. Græshoppen foretrækker altså lokaliteter tæt ved vore kyster, og den forekommer især på forholdsvis fugtige lokaliteter.

Den mest effektive måde at finde græshopperne på er ved at lytte efter syngende hanner. Det viste sig hurtigt, at græshopperne var lette at finde. I begyndelsen af juli hørte jeg langs en å på Draget, Thyholm for første gang den lyd, som har fyldt hele min sommer. En ganske svag snurren, som minder lidt om en svag Savisanger. Selv om lyden var lige foran mig, kunne jeg ikke umiddelbart finde græshoppen. De foretrækker nemlig kraftig og tæt græsvegetation, hvor de kravler behændigt rundt. De sidder så inde i vegetationen, hvor luftfugtigheden er højest. Deres camouflagefarver gør dem særdeles svære at finde. Hvis man kommer for tæt på dem, lader de sig blot dumpe længere ned i vegetationen. De springer altså ikke væk som andre græshopper. Enkelte gange har jeg dog set dem springe nogle centimeter, men det ser ikke alt for elegant ud.

Billedtekst: Cikadegræshoppe (nymfe) – Egebjerg 5. juli. Græshopperne kravler behændigt rundt mellem græsstråene.

Endelig fik jeg dog øje på græshoppen, som sad og sang inde i vegetationen. De små vinger kørte som trommestikker. Det høje græs gjorde også, at den var uhyre svær at fotografere. Hele tiden stak der et græsstrå op foran den. Alt i alt var der ca. 15 syngende hanner på stedet.

Dernæst fandt jeg dem i min egen have! En dag jeg skulle slå græs i et hjørne, hvor græsset havde fået lov til at vokse, opdagede jeg, at græshopper flygtede i massevis. Det havde jeg set før, men det var dengang en græshoppe bare var en græshoppe. Men nu var det Cikadegræshopper, der flygtede i stort antal. Jeg blev nødt til at bruge en del tid på at flytte græshopperne – de er jo sjældne! Når jeg nu træder ud af døren om morgenen, er det første jeg hører Cikadegræshoppernes sang. Det er utrolig, hvordan øget viden kan berige ens tilværelse.

Et nyt gennembrud kom, da jeg fandt ud af, at det faktisk var muligt at høre græshopperne synge i grøftekanten, når man i bil kørte langsomt forbi med nedrullede vinduer. Det afslørede, hvor almindelig græshopperne er på Thyholm. På en køretur fra Lyngs til Hvidbjerg hørte jeg næsten konstant deres sang. Derfor begyndte jeg, at køre rundt på Thyholm og i Sydthy for at kortlægge deres udbredelse. Jeg har ikke været overalt, men det viser dog lidt om deres udbredelse:  

Cikadegræshoppen har altså spredt sig mod nord. Det nordligste fund, jeg har gjort, er ved Vestervig kirke. Derfra går en skrå linie ned til Boddum. Spredningstendensen kan også ses af, at jeg har fundet græshopper med lange vinger. Det er et hyppigt fænomen hos græshopper i fremgang. De langvingede eksemplarer kan ses som en spredningstilpasset fase, der muliggør etablering i nye områder. De langvingede faser kan fremkaldes af overbefolkning på de gode lokaliteter. Fænomenet er også iagttaget på Lolland-Falster.  

Billedtekst: Cikadegræshoppe (han) – Lyngs 5. juli. Langvinget eksemplar.

Konklusionen er altså, at Cikadegræshoppen er almindelig og i fremgang. Det samme er tilfældet i de andre områder, jeg nævnte i starten. Derfor er arten også i rødlistevurderingen fra 2004 vurderet som ”ikke truet”.  

Siden græshoppebogen fra 2000 er Cikadegræshoppen tillige fundet andre steder: Den er fundet ved Geddal Enge, i Klosterheden, omkring Lemvig/Thyborøn. Jeg har selv været med til at finde den ved Hyllekrog i år, og for ganske nylig er den også fundet på Mandø og ved Varde. Det sidste sted havde græshopperne også lange vinger

De nye fund har unægtelig frataget Thyholm lidt af sin centrale placering, men Thyholm er dog stadigvæk et kerneområde, hvorfra spredning kan ske. Cikadegræshoppen er også udbredt i store dele af Europa, hvor Danmark er nordvestgrænsen. Arten findes desuden i Asien og er indslæbt til Nordamerika.

Vil man selv lede efter græshoppen, findes den bedst i halvhøjt græs langs grøftekanter, frodige enge, tilgroede brakmarker og i kanten af f.eks. kornmarker. Græshoppen høres bedst en varm sommerdag. Sangen ligger dog i et forholdsvis højt toneleje, så ældre mennesker kan have svært ved at høre den.

Her ved redaktionens slutning (12. november) kan man stadig høre syngende græshopper. I løbet af oktober er sangen dog blevet svagere og langsommere. Man mærker det lakker mod enden. Stadigvæk kan sangen en flot oktoberdag give mindelser om sommer, men der bliver længere og længere imellem. Der er så kun tilbage at vente på, at de lange, mørkebrune æg, der er lagt i løbet af sommeren, vil klækkes til næste forår, og nymferne vil varsle et nyt snurrende græshoppeår.

Tekst og foto: Hans Henrik Larsen

Kilde: Ole Fogh Nielsen – De danske græshopper